|
Fodboldafdelingen har igennem mange år ført statistik over de enkelte spilleres antal spillede kamp. Denne statistik er ført for 1. holdskampe, sekunda kampe og kampe ialt. Nedenfor kan du tjekke, hvor på listen du står. Statistikken er opgjort pr. 30. juni 2010 og går mange år tilbage. Der er anført debut år for langt de fleste spillere. Kampstatistik herrer ! Kampstatistik damer ! Til afslutningsfester igennem mange år er der udgivet en fest-/sportsavis med oplysninger om sæsonen der gik. Se aviserne fra 1986 og fremad her. Fodboldafdelingens historie går tilbage til 1920, hvor PI-København blev stiftet. Nedenfor kan uddrag af klubben historie ses. Først er der nogle statistiske oplysninger om fodboldafdelingen og derefter en afskrift fra jubilæumsskrifter i forbindelse med PI-Københavns jubilæer.
Stiftet: 12. januar 1920 Hjemmebane: Idrætshuset/Øster Fælled/K.B.s baner, 1920 - 1942 Valby Idrætspark, 1942 – Formænd: Statsbetjent A. Blicher, 1920 – 1924 Carl Jørgensen, 1933 – 1944 Bjarne Ditlevsen, 1945 - 1948 Peter Christensen og Svend Aage Madsen, 1948 - 1949 (fungerende formænd) Erik Lensbøl, 1949 - 1951 Viggo de la Motte, 1951 – 1980 Jørn Møller, 1980 – 1988 Esben Vile, 1988 – 1998 Peter Butler Nielsen. 1998 – 2000 Gunnar Nørager, 2000 – 2007 Lasse Vinther, 2007 -
1. holdskampe: Johnny Degnbol, 274 kampe, 1987 – 2002 Kim Bo Munthesen, 246 kampe, 1988 – 2000 Jørn Møller, 231 kampe, 1959 – 1979
Topscorer 1. hold: Kim Bo Munthesen, 176 mål Jørn Møller, 136 mål / 316 mål i alt i klubben
Kampe i alt: Jørn Møller, 523 kampe Leif H. Nielsen, 465 kampe Kurt Gullits Rasmussen, 460 kampe Bent Hytholm Jensen, 453 kampe Gert Knudsen, 444 kampe Esben Vile, 431 kampe Flemming B. Andersen, 421 kampe Bjørn Bæk, 418 kampe Arne Petersen, 375 kampe Gunnar Nørager, 372 kampe
Største sejre: PI.s 4. hold – AB 70: 23 – 0. 12. maj 1976 PI.s 1. hold – Posten: 11 – 0. 23. august 1970 PI.s 1. hold – Hakoah: 11 – 0. 25. oktober 1970 PI.s 1. hold - Bk. Royal: 10 - 0 31. oktober 2009 Største nederlag: PI.s 1. hold – Skjold: 0 – 11. 27. august 1966
Trænere (1. hold): Vilhelm Jørgensen. 1948 – 1952 Svend Aage Pedersen, 1965 – 1970 Svend Aage Pedersen, 1972 – 1975 Hans Petersen, 1976 – 1978 Steen Ryborg, 1982 – 1986 Johnny Degnbol, 1987 – 1988 Peter Butler Nielsen, 1989 – 1991 Steen Ryborg, 1992 – 1996 Peter Butler Nielsen, 1997 – 1998 Johnny Degnbol, 1999 – 2003 Peter Rasmussen, 2004 Lars Toft Madsen, 2005 Tommy Schmidt, 2005 - 2007 Jan Hartvig Madsen, 2008 -
1. holdets placering: - 1956 Mellemrækken 1988 - 1994 Serie 1 1995 - 1997 Københavnerserien 1998 - 2004 Serie 1 2005 - Serie 2 2006 - Serie 3
PI-kampe i DBU's Pokalturnering:
Nedenstående er en afskrift fra jubilæumsskrifter udgivet i forbindelse med PI-Københavns jubilæer (henholdsvis 50 år (1970), 60 år (1980) og 75 år (1995) + nogle enkelte tilføjelser. I foreningens arkiv findes optagelser af „arkæologisk“ art, der vidner om fodbold spil blandt københavnske betjente allerede i 1905-06, men ellers ses intet og politifodbolden før hen i trediverne. Afdelingens virksomhed har herefter i tiden op til 1945 udviklet sig gennem organisationsmæssige halvordninger, hvorunder fodboldspillende kolleger var henvist til at dyrke deres idræt i civile klubber, og kun spille sammen med politihold ved by- og landskampe, samt senere sideløbende i firmakampe, da afdelingen i slutningen af trediverne blev tilsluttet Firma Klubberne Boldspil Union (FKBU). Stærk firmaklub PI var i 1940 – 45 en stærk firmaklub. Det bedste af afdelingens 3 hold spillede i Mesterrækken, og der går sære frasagn om dyserne mod ”Rådhuset, der kunne mønstre et hold bestående af udelukkende divisions- og landsholdsspillere. Ikke få hverdagsaftener var samlet 3-4000 tilskuere på en af de åbne fælledbaner, hvor de gratis kunne følge spillerne, som måske søndagens efter skulle repræsentere Danmark mod arvefjende i Idrætsparken. Bl.a. sådanne omstændigheder medførte det herostratisk berømte ”firmaforbud” Københavns Boldspil Union (KBU) nedlagde i 1943/44. Det blev en indirekte styrkelse af PI, der ikke havde ret mange spillere, som også spillede for KBU-klubber. Vi blev altdominerende inden for FKBU og vandt flere mesterskaber og pokalfinaler. I 1943 havde PI 9 spillere på FKBU’s udvalgte hold mod HKBU (handlen) om ”Hersholtpokalen”: et fornemt trofæ, der formentlig vandrer endnu. Optaget i KBUEfter besættelsen blev tanken om at få bedre modstand til holdene gennem optagelse i KBU højaktuelle. Tidligere følere herom var blevet afvist med henvisning til, at PI var en såkaldt lukket forening, og ikke havde en ungdomsafdelingen, men en fornyet ansøgning mod løfte om lovændring til formål efter KBU’s love og muligvis under indryk af den goodwill politiet nød efter fangenskabet i Tyskland bar frugt. PI blev i 1945 optaget i unionen som ekstraordinært medlem og banede vejen for andre etatsklubber – Posten og Sporvejene. PI deltog straks fra efteråret 1945 i KBU-turnering med 3 hold, som i sæsonen op til 1949 vandt række efter række. Til turneringen 1948/49 havde 1. holdet kvalificeret sig til den fornemste københavnske række – A-rækken, men til den sæson kom en ny rækkeinddeling med færre hold, og der blev ikke plads til PI i Københavnsserien, som rækken nu kom til at hedde. Der blev i årene og til 1952 til mange 2. pladser i Mellemrækken, og lige ved oprykning til serien, men trods det, at mange af vore spillere havde fået deres fodboldopdragelse i storklubber, og havde spillet divisionsbold, manglede det ”sidste bette nøk”. Talenter nokVi savnede altså ikke talenter, og reserverne var også i orden, idet 2. holdet i 1948-52 spillede i Københavnsseriens 2. holds-række. Afdelingen havde tilmed en at tidens allerbedste trænere i den gamle landsholdskæmpe fra B 1903, Vilhelm Jørgensen, men alligevel slog 1. holds kampvilje og træningstilstand ikke til i afgørende kampe. Der må nu også have været andre årsager, og skumlere ville vide, at vore paver ikke gad spille mod de stærke modstandere i Københavns-serien, og var tilfredse med at hygge sig i Mellemrækken. Lad dette være sandt eller ikke, men man syntes stadig med rette at kunne bebrejde disse begavede spillere, at de ikke efter deres evne sørgede for en position i fodbold på linie med foreningens skydning, atletik, håndbold og fægtning.
Bare en Københavnsseriestatus på det tidspunkt havde været et dejligt incitament i bestræbelserne på at tiltrække 1. klasses spillere blandt nyansatte, og en god ballast i de trange tider, der var på vej. Ingen nyansættelser i 6 årSom bekendt fandt ingen nyansættelser sted i 1945-51, og tilmed blev en stor del af de yngre (reservepolitiet) afskediget i 1947. Det betød manglende fornyelse og unormal afgang, og de gamle storspillere var efterhånden nået for langt op over deres bedste fodboldalder, men pudsigt nok faldt en af afdelingens allerbedste idrætslige præstationer i denne kritiske tid. Der var i semifinalen i KBU’s pokalturnering 20. august 1951 mod FREM’s 1. divisionshold i Valby Idrætspark. Kampen, der blev overværet af ca. 3000 tilskuere, endte ganske vist med et nederlag på 2 – 4, men indtil et kvarter før tid stod det 2 – 1 til PI. Vores spillere spillede fremragende og havde divisionsholdet i stærkeste opstilling på hælene, indtil et offside mål, og et brækket håndled hos PI-målmanden gav FREM det endelige overtag. Holdet skal nævnes her, også fordi det tæller så mange trofaste støttespillere gennem mange år: Palle Pallesen (eneste unge), Frede Andersen, Kristian Skaarup, Svend Aage Madsen, Børge Tønnes, Kennit Seidler, Børge Vedel, Erik Madsen, Tage Rasmussen, Ingemann Sørensen og Søren Larsen. Fra den pokalturnering, hvor vi bl.a. havde elimineret højere rangerende hold som HB, B 1908 og Kastrup, stammer ”Julles” berømte vending i AFTENBLADET: ”Selv holdets tyksak, Søren Larsen, på venstre fløj kunne tage en bold behændigt til sig og fornuftigt centre”. NedrykningSkansen i Mellemrækken blev holdt til 1956. På den tid var ellers en del unge folk spillet ind på 1. holdet, og det havde afgjort været svagere før, men havde vi mange gange reddet os ved held, var det udtur, måske parret med overmod hos udvalget, da nedrykningen endelig kom. Vi følte os nemlig stærke nok til at lade 8 af de bedste spillere rejse med politilandsholdet til Belgien og Holland foran en vigtig nedrykningskamp i tillid til, at stammen på det stærke oldboys holde nok skulle klare skærene. Det blev imidlertidig kun til 2-2 med en anden nedrykningskandidat, UNION, der i øvrigt havde været egoistiske nok til ikke at ville gå med til flytning af kampen, og ingen Pier forsamlet i Bruxelles den lørdag aften glemmer Knud Rasmussens lakoniske telegram: ”Vi rykker ned”. I de 15 år siden er det ikke blev til ret meget mere end A-rækken. Efter gæstevisit i Mellemrækken i 1959, kom en periode med 3 ret velplacerede hold i A-rækken, og 1965/66 spillede 1. holdet igen i Mellemrækken, men hvad der på det tidspunkt lovede endelig gennembrud blev ganske kuldkastet ved usædvanlig stor afgang til provinsen. Ikke mindre en 13 spillere, der alle var mere eller mindre 1. holdsspillere søgte andre græsgange, så at sige mellem 2 sæsoner. Andre toppræstationerUnder den perioden faldt andre toppræstationer, som skal nævnes. Især huskes vel 2-1 sejren over HOLBÆK i DBU’s pokalturnerings 2. rundet i 1962. Her stod vort undertippede mandskab overfor et succesombrust hold, der suverænt havde vundet 3. division, ikke havde tabt hjemme i 19 kampe, og, som det senere skulle vise sig, havde klasse til at gøre sig smukt gældende i danmarksturneringens 2. division. Men det ca. 2000 talrige hjemmepublikum har vel aldring været så stille, som da vore på en strålende taktik bygget på 3 centrale spillere (Niels Vendelboe i mål, Verner Lodberg som centerhalf og Erik Brink Jacobsen som centerforward) kvalte modstandernes angribere i vort straffesparksfelt, og rystede deres forsvar i eget. Et mål i hver halvleg efter sammen enkle recept – Brink Jacobsen-rusch med farlige skud og ripost, som Jørn Møller med sin karakteristiske næse (et af målene bogstaveligt talt) fulgte op, og hældte ind – gav en PI-føring til 2-0 til 5 minutter for tid, da Harald Bøgelund måtte standse Jørgen Jørgensen, så hånd- eller benfast, at Holbæk på straffespark kunne reducere. Også den 8-1 knusende sejr i Kaisermühlen i Wien over vores østrigske kolleger i 1963 vil huske af mange. Ikke fordi modstanderne afskrækkede med særlig høj klasse, eller kampen havde særlig betydning, men fordi kampen gik i nær 30 graders varmen, og fordi det er sjældent, at danske idrætsfold er overlegne i kondition og yder deres bedste (og lidt til) ved konkurrencer i udlandet i den grad, vore gjort det i den kamp. Ingen oprykning i jubilæumsåretMed hensyn til 1. holdet må afdelingen også skuffe på 50-års fødselsdagen. Andenpladsen i 1969 var ikke nok til oprykning, selvom det er det nærmeste holdet har været siden sidste nedrykning. Som anført syslede afdelingslederen de første efterkrigsår med tanken og at tage ungdomsarbejdet op. Det var også i 1949-52 anmeldt lilleput- drenge- og juniorhold, men deltagelsen gav skuffende resultat. Der var satset på de store årgange, blandt andet politisønner, men kun få af den kategori blev indmeldt, og resten var domineret af flakkere, tilpasningsvanskelige drenge, som havde prøvet i mange klubber. Der var ikke muligt at skaffe rigtige lærerkræfter, og forehavendet måtte efter frugtesløse forhandlinger om samarbejde med Politiets Ungdomsklubber opgives, hvilket blandt andet medførte, at forfremmelsen til ordinært medlem af KBU i 1950, førtes tilbage til nuværende ekstraordinært status i vor union. Eget klublokaleIdrætshuset og Østre Fælled var hjemsted indtil 1942. Siden har afdelingen nydt godt af de moderne forhold i Valby Idrætspark, hvor den nu hører til de gamle estimerede klubber, og i jubilæumsåret flytter til eget klublokale under den nye siddetribune, og også har fået tildelt en bane, som kun undtagelsesvis vil blive benyttet af andre klubber. Flere afdelingsformændPå det sidste ordinære medlemsmøde før den politiløse tid 1944/45, afløste Bjarne Ditlevsen Carl Jørgensen som afdelingsformand. Carl Jørgensen havde været formand siden 1933. Ditlevsen havde siden sin ansættelse i 1940 været i afdelingens ledelse som spilleudvalgsformand, og med ham som den drivende kraft, gik de begivenhedsrige år lige efter kapitulationen med optagelse i KBU, udenlandsrejser for det bedste hold i fredsrusen, den sportslige fremgang, også i bredden med 11-mands stationsturneringer, mange uforglemmelige ture i landet for alle hold, og værtskab for politikammerater fra nær og fjern. Hans umiskendelige organisationsevner blev dog snart opdaget udefra, og i 1948 modtog han stillingen som sekretær i KBU, og sagde politiet farvel.
Lensbøl var formand i 2 år og i hans tid blev grunden lagt til den gode orden, afdelingens administration siden har kunnet videreføres med. Man går vel næppe heller nogen for nær, hvis det antydes at det daværende forretningsudvalg også kan have lært et og andet af Lensbøl i den korte tid, han var medlem af foreningens bestyrelse. I 1951 blev Viggo de
la Motte valgt til afdelingsformand. Vel mere fordi Lensbøl ikke længere
kunne afse den fornødne tid, og ingen anden afløser kunne ses, end fordi
le la Motte var særlig interesseret, eller havde afsløret de rette anlæg
for den post. Af fremragende og trofaste støtter på 1. holdet, og den på alle andre hold, men også som uvurderlige medlemmer af udvalgene, skal nævnet Otto Bornhøft, Holger Jørgensen, Knud Rasmussen og Ingemann Sørensen, samt fra nyere tid Jørn Møller, Frank Nielsen og Kurt Robdrup. Mange opmuntringer, men desværreUnder kavalkaden med de mange opmuntrende minder, kan det ikke undgås, at der ind imellem sniger sig en lille sørgmodig tanke ind, når det må konstateres, at vort fodboldspil aldrig har nået så store højder, at det har kunnet bringe vores forenings navn frem blandt dansk fodbold ypperste, hvad det aktive medlemstal ellers nok kan betinge. Men det har vel lige så stor idrætslig værdi, at gennemsnitlig 100 medlemmer gennem årene har haft gavn og glæde af, at have spillet organiseret fodbold hos os, og der er ingen tvivl om, at vore kære forening fortsat er et godt ståsted for fodboldspillende kolleger. Dertil kan føjes, at de ca. 100 medlemmer mere, som kommer på grønsværen og hallerne ved de interne konkurrencer afdelingen arrangerer. Disse har igen i de senere år kunnet udstrækkes til også at omfatte 11-mands stationsturneringen, og er videreført landsomspændende med Dansk Politi Idræts Forbund som arrangør. Her kan foreningen glæde sig over 2 danske mestre, idet station 2 i 1977 vandt den første landsturnering, og station 4 den sidst afholdte i 1969. Hjertelig tillykke med 50-årsdagen Viggo de la Motte Årene 1970 – 1980Året 1970: I KBU-turneringen deltages med 2 hold. 1. holdet rykkede op i serie 1. Station 4 blev politimester. Afdelingsformanden tiltrådte som formand for sammenslutningen af KBU-klubber i Valby Idrætspark (VKBU) Året 1971: I KBU-turneringen deltages nu med 3 hold. 3. holdet vandt B-række 3 med oprykning til følge. Station 3 (nu station 2) vandt det danske politimesterskab Året 1972: I KBU-turneringen deltages stadig med 3 hold uden op- eller nedrykningsproblemer. Som debutanter på politilandsholdet erhvervede Knud Erik Larsen, Tonny Bøgholm Madsen og Kaj Madsen landskampnålen. Der var for øvrigt 6 ægte PI’ere, som var med i Århus, da Danmark for anden gang i træk vandt det nordiske politimesterskab i fodbold. Året 1973: Stadig 3 hold i KBU-turneringen. 3.holdet som vinder og oprykning til M-lll. Station 2 blev danske politimester. Året 1974: Der deltages nu med 4 hold i KBU-turneringen, der hverken gav op- eller nedrykninger. Station 4 (nu station 3) blev dansk politimester Året 1975: Der deltages stadig med 4 hold i KBU-turneringen Året 1976: I KBU-turneringen deltages der nu med 5 hold. 3. holdet rykkede op i Københavnsserie-lll, og 5. holdet rykkede op i mellemrække 5. Året 1977: I KBU-turneringen deltog vi stadig med 5 hold. Alle slap for op- eller nedrykning. 4. holdet, der så at sige var et lukket hold fra færdselsafdelingen med Bent Zimakoff og John Michaelsen som bærende kræfter, gik fra den ene triumf efter den anden. 3. holdet (også delvis lukket) kørte derudad med Leif Henning Nielsen og Ejwind Kühnrich som masters kunne skabe uro i det skrappe selskab. Station 3 blev årets politimestre. Året 1978: Der deltages stadig med 5 hold i KBU-turneringen. Desværre måtte 1. holdet se sig remplaceret til A-rækken, efter det usædvanligt gode efterår. 2.holdet kunne stadigvæk ikke gøre sig afgørende gældende med en 6. plads, medens både 3. 4. og 5. holdet sluttede på 3. pladsen i deres respektive rækker. Station 3 blev igen danske politimestre. Formanden (Viggo de la Motte) blev beæret med DBU’s æresnål i sølv. Året 1979: I KBU-turneringen deltages med 5 hold. 1. holdet ligger som forventet til oprykning, men det eneste af sekundaholdene, som har gjort sig gældende, er 4. holdet, der slås om 1. pladsen efter 12 omgange. Hidtil er det gået skidt for 2. 3. og 5. holdet, men noget kan endnu rettes op, idet spilleudvalget går med skumle planer om at rokere om fra 4. til 3. hold, og på den måde redde københavnsserieholdet fra nedrykning. Formanden tilbagetrådte fra VKBU’s formandskab i 10 år, men blev hædret med DPIF’s æresnål i guld. Vi må affinde os med, at de ”store spillere”, som kommer ind i styrken, skriver kontrakt med profklubberne således, at vor gamle forening må nøjes med at arbejde på det jævne. Og det er vel ikke at foragte. Der kommer en masse gode spillere ud på græsset under afdelingens regi. Ikke alene i den officielle turnering med 5 hold, og ca. 180 certifikatspillere, men også i DPIF’s landsturnering med 7 hold. Vi kan vel med ganske vist en resigneret glæde slå fast, at foreningens fodboldfront støt er vokset gennem de sidste 60 (75 år). Af enestående medarbejdere i afdelingsledelsen kan det ikke undgås at nævne Jørn Møller, Leif Henning Nielsen, Leif Wulff Rasmussen, Kurt Robdrup samt en masse flere. FU gav i 1978 et betydeligt tilskud til 1. holdstabens tur til GARDA, som betød vældigt for stabens sammenrystning. Desuden har Hans Petersen og delvis Svend Åge Pedersen betydet meget for afdelingens ledelse.
Viggo de la Motte Årene 1980 – 1995I 1980 valgtes Jørn Møller som ny formand i fodboldafdelingen. Igennem de sidste 15 år har afdelingens 1. hold ført en god og tryk tilværelse under KBU i henholdsvis A-rækken og senere da KBU gik over til serier, i serie 1. Det har selvfølgelig altid været afdelingens mål, at 1. holdet skulle rykke op i Københavnsserien, og det håb består da også stadig. Været toneangivendeIgennem de sidste 7 år har 1. holdet været toneangivende i Serie 1, og kun et enkelt point har manglet, når turneringen var slut, har været skyld i, at det ikke blev til oprykning. Både bestyrelse, trænere og spillere har med ildhu gået til opgaven under mottoet; ”Klasse kan ikke holdes nede”, men alligevel viser det sig, når sæsonen sluttede, at det igen missede. Det har dog ikke kunnet sætte skår i iveren for at komme i gang igen, når en ny sæson startede, og vi har derfor igennem mange år haft en fast stamme af spillere, der har holdt ud, og givet styrke og kammeratskab til de nye spillere, der er kommet til. Der har således været en flydende overgang mellem spillerne. Vi er stadig handicappet af, at mange af de unge spillere søger stillinger i provinsen, og oven i købet får dem. Dårlige klubforholdDet er jo desværre også fortsat et væsentligt handicap, at afdelingen kun har et omklædningslokale i Valby Idrætspark som ”klublokale”. Det er jo ikke ligefrem noget, der trækker spillere fra andre klubber over til os, ligesom nye kolleger, der er vant til bedre klubfaciliteter hjemmefra, ofte vælger en klub, hvor faciliteterne er i orden. Alligevel skal vi dog ikke klage. Igennem de seneste mange år er der opbygget et virkeligt godt kammeratskab i afdelingen, og dette er selvfølgelig også til gavn, når der på grønsværen skal udkæmpes svære kampe. Medens dette skrives, er vort 1. hold igen med i toppen af Serie 1, idet holdet ligger på 2. pladsen efter Prespa, og med kun 1 kamp tilbage. Så endnu en gang er forventningerne sat til træner og spillere, at vi skal rykke op i Københavnsserien. Mere end 1. holdetAfdelingen består jo også af andet end 1. holdet. Igennem mange år har vi haft i alt 3 seniorhold, et oldboyshold og et veteranhold. Især 2. holdet er jo vigtigt, idet der er herfra, der skal hentes spillere til 1. holdet, og det har da også vist sig igennem de sidste sæsoner, at holdet har levet op til forventningerne, og klaret sig flot. Ung bestyrelseEsben Vile afløste i 1987 Jørn Møller på formandsposten. Afdelingen har en forholdsvis ”ung” bestyrelse, der er af den indstilling, at det altså koster penge at drive en fodboldklub. Bestyrelsen i forening med trænerne indførte derfor, at 1. holdstruppen hvert år i marts op til turneringsstarten tager på træningslejr hos Hamburger Sport-Verein (HSV) i Hamburg. Det har vist sig at være penge, der er givet godt ud, idet spillerne her får lov til at spille på græs, og alle nødvendige faciliteter er ingen for rækkevidde. Her trænes ”sammen” med HSV’s professionelle, hvis træningsmetoder ikke ligger langt fra vore, blot får de lidt flere penge for at spille fodbold end vi. Der har også været en glæde for afdelingen, at vi er så velkomne på anlægget. Ja, bestyrelsen for HSV-anlægget ligefrem glæder sig til, at vi hvert år vender tilbage. Træningslejr i LøkkenI flere år deltog afdelingen også i Løkken Cup, som optakt til efterårssæsonen, idet turneringen blev afholdt op til den sidste weekend inden skolestart. Til denne træningslejr var der fri tilmelding for spillerne fra alle holdene i afdelingen. Også en meget populær træningslejr, hvor der blev trænet om dagen, og spillet kamp om aftenen. I 1990 vandt PI da også Løkken Cup, og hjemførte den flotte vandrepokal. Desværre har interessen fra spillerne de sidste par år ikke været tilstrækkelig til, at vi er taget af sted, hvilket har gjort arrangørerne kede af det, idet de syntes, at PI var et frisk indslag i turneringen. Eget indestævneAfdelingen har også som tradition sit årlige indefodboldstævne i Valby Hallen i november/december. Et stævne, der efter den ny Valbyhal er bygget, der blev et rigtigt godt stævne, idet der nu kan spilles på 2 baner samtidigt. Det har da også vist sig, at være et populært stævne, hvilket ses af tilmeldingen til stævnet. Alle Løfter Det vil være for svært at komme ind på at fortælle hver der betyder hvor meget for afdelingen. VI er en afdeling, hvor afdelingsbestyrelse, trænere og spillere udgør en enhed, og derfor tager alle det ansvar det er at få alt til at fungere tilfredsstillende til glæde for alle parter. Vort eneste suk er, og det skal være fodboldafdelingens jubilæumsønske, at vi snart må have vore egne faciliteter i så stor en idrætsforening. Esben Vile 1999: Klubben oprettede damehold 2004: Klubbens 1. hold måtte rykke ned i serie 2. Veteranholdet spillede 2 kampe mod CSC (Christiania). Kampen på hjemmebane i efteråret blev afviklet på stadion i Valby Idrætspark. Kampen blev overværet af ca. 700 tilskuere og om aftenen vist på kanal København. Kampen endte 2 - 2. 2005: Klubben må i april måned af flere årsager skille sig af med træneren for 1. holdet. I stedet for blev Tommy Schmidt ansat som 1. holdstræner. Efter sæsonens afslutning, hvor vi faktisk troede, at 1. holdet blev i serie 2, gjorde en nedrykning fra kvalifikationsrækken, at flere KBU hold rykkede ned. Dette betød desværre også, at vores 1. hold måtte rykke ned i serie 3. 2006: Det skulle være året, hvor PI-Fodbold gerne skulle tilbage til serie 2. Dette lykkedes desværre ikke. 2007: Klubben formand siden 2000 valgte at træde tilbage. Han blev afløst af Lasse Vinther, der i en årrække havde været næstformand. 1. holdet sluttede midt i rækken og må tage endnu en sæson i serie 3. 2008: Klubben ansatte Jan Hartvig Madsen som 1. holdstræner. Han spillede selv i klubben fra 1987 - 1990. Han har siden været træner i forskellige klubber på Stevns. 2009: KBU vendte turneringen og gik over til at spille efterår - forår. Foråret 2009 blev derfor en halvårsturnering. Dette benyttede damerne sig af, idet de i deres første turnering som 11-mands hold rykkede op i serie 1. Øvrige hold fik midterplaceringer. Efter efterårssæsonen lå 1. holdet nr. 1 i serie 3 med 4 point ned til nr. 2 CSC (Christiania). Veteranholdet måtte halvvejs i efteråret trække holdet p.g.a. skader og manglende opbakning. Øvrige hold sluttede med midterplaceringer.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||